Og vi hjalp arkæologerne, Tombølgaard.

Detektorafsøgning ved Tombølgård, Als

Af Mads Leen og Lars Nielsen

Den 11. november 2016 er en dag jeg ikke vil glemme de næste mange år. Vejret var let diset og fugtigheden hang tæt om træerne. Der var arrangeret et detektortræf for Sønderjyllands Amatørarkæologer på markerne omkring Tombølgård på Als og jeg havde lovet at møde op og fortælle lidt om stedet. Jeg havde taget hunden med og stod klar da de andre lidt i 10 begyndte at køre ind på pladsen bag gården. Efter en introduktion til forhistorien bag lokaliteten Tombølgård bevægede vi os i samlet flok ud på marken lige øst for gården. Jeg havde udpeget den svage højning på marken som stedet, hvor der i 1932 blev udgravet en rigt udstyret urne fra begyndelsen af ældre romersk jernalder (1-70 e.Kr).

Arne Hertz havde været så venlig at låne mig en af hans detektor, så jeg også selv kunne få lov til at afsøge. Mens vi går hen ad markvejen falder jeg i snak med en, og er derfor ikke med i den forreste gruppe, som straks søger op mod den svage højning på marken. Jeg skal lige til at tænde detektoren, da Lars Nielsen råber og står med hænderne i vejret. Klokken er da kun ca. 10.25 og vi flokkes alle omkring ham. I hånden holder Lars en næsten intakt guldberlok! Et fantastisk fund der virkelig var med til at sætte dagen i gang. Der bliver afsøgt på livet løs i området omkring fundet og inden længe står Torben Pedersen med et fragment af den nederste del af en anden guldberlok. Klokken er nu 10.55. Afsøgningen fortsætter og efter et stykke tid står Amy Lewring med endnu et fragment fra en guldberlok. Dette fragment kan godt stamme fra en af de to andre berlokker, men kan også være fra en tredje berlok. I løbet af formiddagen findes der også nogle mindre bronzefragmenter fra romerske bronzekar.

Vi går til frokost og snakken går om de fantastiske fund. Efter frokost bliver der længere mellem fundene og folk begynder at søge længere ud på markerne. Men en håndfuld af de mere standhaftige detektorfører bliver ved på det udpegede areal og dette giver pote. Pludselig råber Martin Pedersen op. Han står med hænderne i vejret og er vild glad. Igen var der guld og denne gang var det en intakt spiralringperle af guld. Martin er så glad, at han bliver nød til at slå en koldbøtte på jorden. Det er et fantastisk fund, der sammen med de fundne guldberlokker virkelig bekræfter gravpladsens høje status i datidens samfund omkring 70-150 e.Kr.

Denne dag overgik alle mine forventninger. Jeg havde, som arkæolog med speciale i ældre jernalder, nogle år forinden begyndt at indsamle oplysninger om lokaliteten Tombølgård. Urnegraven, som blev udgravet i 1932, havde som låg et romersk bronzefad og indeholdt flere gravgaver, der placerer den afdøde blandt samfundet absolutte elite i første halvdel af 1. årh. e.Kr. Graven betragtes som en høvdingegrav på linje med andre samtidige høvdingegrave rundt om i landet og den er blandt de første grave med romersk bronze import. Siden den rigt udstyrede grav blev udgravet i 1932 af Jens Raben fra Museet på Sønderborg Slot, havde der ikke været gjort flere fund på marken. Men før 1932 var der ved markarbejde påtruffet keramikskår fra flere itu-pløjede urner. Jeg mente derfor at der var en reel mulighed for, at flere af disse grave også havde indeholdt rige gravgaver og at disse nu kunne findes i pløjelaget. Velvidende at ældre romersk jernalder er en periode, som ikke giver de fleste detektorfund, skulle det alligevel afprøves om der fandtes fund i pløjelaget. Fund, som kunne bekræfte min hypotese om, at gravpladsen rummede flere rigt udstyrede grave end den enkelte, som blev udgravet i 1932.

På grund af dette og flere efterfølgende succesfulde detektortræf på lokaliteten Tombølgård, blev det muligt at søge Slots- og Kulturstyrelsen om penge til at udgrave de sidste rester af denne vigtige gravplads. Gennem den samlede indsats, som er blevet gjort ved denne lokalitet, har vi i høj grad opgraderet vidnesbyrdet om gravpladsen og underbygget dens tolkning, som en gravplads for en højtstående gruppe i samfundet på denne tid. Der er formodentlig tale om en familiegravplads for en højtstående familie, der gennem et par generationer har haft stor indflydelse i lokalsamfundet på Kær halvøen i ældre romersk jernalder.

Gennem detektorafsøgningerne er der kommet meget ny viden om denne lokalitet. Før disse nye vidnesbyrd var tolkningen, at det magtcenter, som Tombølgård repræsenterer, kun havde eksisteret i meget kort tid i begyndelsen af ældre romersk jernalder (1-70 e.Kr.). Denne tolkning byggede på, at der kun kendtes denne ene rigt udstyret grav. Men nu viser de fundne guldberlokker og de sidste udgravede urnegrave, at der også i sidste halvdel af ældre romersk jernalder (70-150 e.Kr.) blev gravlagt personer, der tilhørte samfundet øverste sociale lag. Dette er en ny og vigtig erkendelse.

Antallet af guldberlokker fundet ved Tombølgård (detektorafsøgninger og efterfølgende arkæologiske udgravninger) er nu oppe på fire, måske fem. Før disse fund var det samlede antal af berlokfund i hele Sønderjylland kun fem. Det vil sige, at denne gravplads alene har fordoblet antallet af berlokfund i Sønderjylland. I alle de tilfælde hvor berlokfund er gjort i sikker kontekst er der kun fundet én berlok pr. individ. Tager man i betragtning at gravpladsen Tombølgård ret sikkert kun har rummet mellem 10-20 grave, er det en meget høj procentmæssig andel af gravene, som har indeholdt en guldberlok. Til sammenligning er der på den samtidige angelske gravplads Sörup II, der kun ligger 27 km fra Tombølgård og som vurderes til oprindeligt at have rummet omkring 200 grave, kun fundet tre grave med guldberlok.

Lokaliteten Tombølgård indgår som en blik i mit forskningsområde omkring begravelser og magtstruktur i ældre romersk jernalder og den indsats, som detektorfører fra foreningen Sønderjyllands Amatørarkæologer har gjort ved denne lokalitet, har i høj grad gjort lokaliteten til en meget vigtig blik. Dette vil jeg gerne takke de involverede detektorfører for og jeg håber vi fremover kan opgradere andre vigtige lokaliteter i det sønderjyske område.

her er Lars med hans egen beskrivelse af oplevelsen.

Efter indmeldelsen i SJAA skulle jeg med ud på en af mine første fællesafsøgninger med foreningen. Jeg havde forinden til et andet arrangement stiftet bekendtskab med en håndfuld særdeles søde personer. En af disse var Michael, som denne dag viste sig, at være den bedste wingman man kunne ønske sig. 
Da vi havde fået tændt vores maskiner og skulle fordele os på marken, foreslog Michael, om vi ikke skulle bevæge og op imod forhøjningen midt på marken. Det lød som en udmærket plan, såden var jeg helt med på. 705’eren strøg fra side til side og efter et par meter havde jeg mit første signal, som viste tallene 6-8 på displayet. Dagens første fund i form af et stykke koks var en realitet. Omkring 30 meter længere fremme gav detektoren endnu engang lyd fra sig, og tallene på displayet skiftede som ved det forrige fund mellem 6 og 8. ”Koks” sagde jeg til Michael, mens jeg tog et spadestik. Det var dog ikke et stykke koks der tittede frem, men derimod et fund jeg nok aldrig kommer til at finde igen. Genstandens farve var ikke til at tage fejl af og Michael glemmer nok heller ikke mit ansigtsudtryk, da jeg knælende med fundet i hænderne kiggede op på ham. Mit første guldfund! Mads blev straks hidkaldt og kom ilende til, og jeg glemmer nok heller aldrig udtrykket i sit ansigt, da han så hvad der var blevet fundet. Han havde hermed fuldstændig ret i sine antagelser om, at marken stadig gemte på noget spændende. Efter at vi havde betragtet det imponerende guldsmedearbejde datidens håndværkere har kunne udføre, blev guldberlokkens fundsted opmålt med GPS og nænsomt pakket væk. Hvilken start på dagen! Fundet gav selvfølgelig blod på tanden og da dagen var omme, kunne vi iagttage nogle yderst pragtfulde fund. Bl.a. Martins guldperle. Deter i øvrigt ikke den eneste gang jeg har været afsted med Martin, hvor han har skulle slå kolbøtter på markerne pga. et vildt guldfund, men den historie gemmer vi lige til en anden god gang. 
Heldigvis har jeg efterfølgende kunne ”betalte” lidt igen til Michael som tak for hjælpen, da han ved et lille træf hos mig, kvitterede med at finde en enorm sølvmønt på hele 28 g.!

Udgravningsrapporter kan findes her i højre side af linket. Lokalitet

Artikel om fundet. https://academia.edu/resource/work/51858939