Knivskede beslag af vendisk type af Claus Feveile.

Ofte er det de forgyldte hele smykker og mønterne, der løber med opmærksomheden.

Det er ikke kun guld der glimter. Der ligger rigtig mange gode historier – ikke mindst kulturhistorie – gemt i de mere ydmyge gen­stande. Sådan nogle er knivskedebeslagene af vendisk type fra ældre middelalder, omkring 1000-1200. Faktisk er de så ydmyge, at jeg stadig møder selv erfarne detektorfolk rundt omkring i landet, der ikke kender dem og er overraskede over “at det er noget”.

Det er skidt, især når man bor i dele af landet, hvor det er en almindelig forekommende oldsag, men også når I, som det ofte er tilfældet, deltager i detektor-træf i den anden ende af landet. Alle jer der har været omkring mit skrivebord, eller har mødt mig til træf, er ikke i tvivl. Jeg har læst og påskrevet for jer. Og resultatet er bestemt heller ikke udeblevet. Siden 2011 er der indleveret i alt 36 knivskede­beslag af vendisk type, samt 5 trapetsformede og 2 andre typer beslag.

De skal være der

Knivskedebeslag af vendisk type er altså ganske almindelige pä Nordøstfyn, lige så almindelige som gudslam (dem har vi ca. 35-40 af) og urnesfibler (dem har vi 45-50 af). Jeg plejer faktisk at sige – og mener det helt alvorligt: Hvis vi har en plads med fund fra rædre middelalder, skal der være fundet mindst en urnesfibel, et gudslam og et knivskedebeslag af vendisk type – ellers er der ikke gået nok, eller godt nok, på stedet!

Kend dem på blicket

De 36 fund pä Nordøstfyn fordeler sig på 17 lokaliteter, med 1-3 stykker pr. sted, bortset fra en plads på Hindsholm, hvor der er i alt otte stykker. Det høje antal her, skyldes primært at det er en stor og rig plads – her er f.eks. også seks gudslam og seks urnesfibler.

Beslagene er dannet af et tyndt stykke, næsten kvadratisk blik af kobberlegering, hvor der er indpunslet rækker eller mønstre af små bukler og på nogle kombineret med to større cirkulære huller midt på stykket. Herefter er stykket bøjet i U-form og beslaget er hæftet til læderskeden med to små nitter i hjørnerne. Som regel vender buklerne udad og er altså ophøjede på ydersiderne, men omvendt og kombinationer findes også.

Nogle stykker er ganske simple med et par parallelle rækker af bukler, mens andre har finere mønstre, der kan danne figurer. Den frie overkant er på en række varianter tilklippet i en bue eller vinkel, så de to hjørner ligner små “tarne”. Længden ligger som regel mellem 2 og 3 cm og højden mellem 1,5 og 2 cm.

Helt almindelige gensstande

For et par årtier siden var den slags beslag sjældne i Danmark og man opfattede dem ofte som et resultat af vendiske købmænds ophold i danske byer, f.eks. i Roskilde, hvor der i Vinde­boderne (vendernes handelsboder) allerede i 1980’erne var fundet en god håndfuld. Spredte og fåtallige fund især i Syd- og østdanmark tolkedes som tab efter vendernes overfald på de danske kyster, eller som resultat af disse områders nærhed og trette forbindelser til kys­ten syd for Østersøen. Derfor ser man dem som regel omtalt som ”Vendiske beslag” – det har jeg også selv gjort.

Men i dag må vi dog opfatte dem som en helt almindelig genstandstype, der uden tvivl er fremstillet på begge sider af Østersøen, måske med mindre variationer mellem de to områder. Det samme ser man også med Østersøkeramik­ken, hvor indflydelsen fra området syd for Danmark også er markant, men hvor bade stil·­og leranalyser har vist, at den slags keramik også blev fremstillet her i landet.

Hvor udbredte er de?

Et hurtigt – og nok ret ufuldstændigt – indblik i antallet af disse småbeslag har jeg fundet på Museernes Samlinger, hvor der er lagt ca. 105 fund ud. Her er der ca. 40 fra Bornholm, 19 fra Roskildeområdet, knap 30 fra Vestsjælland, syv fra Køgeegnen, mens de øvrige museer på Sjælland og Lolland-Falster kun har uploadet ret få. Odense Bys Museer har naturligvis også denne slags fund med seks stykker, og jeg gætter på, at Arkæologi Sydfyn også ligger inde med nogle eksempler.

I Jylland er der blot to fund fra Randers/Grenå. Det virker som påfaldende få, og kan være et resultat af, at de ikke er tilgængelige på Museernes Samlinger. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kan gøres mange, mange flere fund af de små beslag til knive. Gud og hvermand har jo ejet adskillige knive i løbet at et enkelt liv. Fundene kan nok især gøres øst for Storebælt, og som sagt er Nordøstfyn godt med.

Spørgsmålet er så, her på Fyn, hvor langt mod vest de er almindelige. Kan vi forvente at finde lige så mange inde midt på øen og på Vestfyn, eller ligger tyngden mod øst? Og hvordan mon det ser ud på sydhavsøerne – her burde der være ganske mange eksemplarer, vil jeg tro. I Jylland, hvor jeg kun lige kunne finde to stykker, må der være langt flere. Især op langs den jyske østkyst til Randers, i stil med østersøkeramik­ken.

Efterlysning!

Her har vi pä museerne virkelig brug for, at detektorførerne også kender denne oldsags­type – og får den indleveret, så vi med tiden kan danne et troværdigt billede af spredningen af disse små fine beslag. Så hermed er opfor­dringen givet videre: Lær dem at kende, hold øje med tynde stykker blik af kobberlegering med og uden bukler. Og spred budskabet når I er på træf m.m.

God fornøjelse på markerne!