3. september 2023 , kl. 10:00 – 17:00
Søndag den 3. september 10:00 er der detektortræf ved Grimballe, som ligger vest for Neder Lert ved Ørsted å.
Vi laver spor. Tilmelding på formand@sjaa.dk
Igen en aktivitet museet har bedt os om at se på. Beklager at alt kommer i klumper😉😜Christina Berg fra museet skriver.
Grimballe er navnet på det højmiddelalderlige voldsted, der nu kun kan anes som en større bakke i engen på åens nordside. Arkæologiske undersøgelser har påvist spor efter den næsten halvkredsformede voldgrav samt nedgravede render beliggende på en smal tange, der fra nordøst har givet adgang til voldstedet. På stedet er der også fundet spor efter huse og hegn, et ovnanlæg, gruber samt højryggede agre. I en genstandsrig grube var der fund af bl.a. to mønter fra 1252-1286. Der er hertil fundet få gruber med keramik fra førromersk jernalder samt lidt af en hustomt fra samme periode.
Tidligere detektorafsøgninger nær den spændende lokalitet har høstet mange gode fund, såsom otte borgerkrigsmønter, en sammenkrøllet sølvmønt, en seglstampe i kobberlegering, en tenvægt af bly og et vægtlod af bly. @alle
Parkering Flødebøttevej 1, 6560 Sommersted

Skriv et svar
You must be logged in to post a comment.