Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Jernalderbebyggelsen ved Hedegård

Hedegård i Midtjylland har siden 1980’erne været kendt som en af Nordeuropas rigeste gravpladser og største landsbyer fra tiden omkring Kristi fødsel. Ved geofysiske undersøgelser opdagedes i 2015 en stor befæstning midt i landsbyområdet.  

Nye udgravninger i dette område danner sammen med de tidligere udgravede grave basis i et forsknings- og udgravningsprojekt: UNDER PRES, som finansieres bl.a. af Kulturministeriets Forskningsfond og Augustinus Fonden og er et tæt samarbejde mellem Moesgård Museum, Museum Horsens og Museum Midtjylland. Projektet skal belyse de skandinaviske samfunds reaktion på det ekspanderende Romerrige, der i det første århundrede før Kr. kom ganske tæt på folkene heroppe.  

Foredraget vil omhandle både de ældre udgravninger og de nyeste fra 2024 og give eksempler på den arkæologiske hverdag i dag og for snart 40 år siden. Hedegårds betydning for forståelsen af vores historie vil naturligvis også blive berørt. 

Foredraget er ved arkæolog og forsker, mag.art. Orla Madsen  

 

Billede: 

Romersk dolk fundet i Hedegård i 1992. Foto Maja Theodoraki. 

Foredraget er i samarbejde med Folkeuniversitetet og Sønderjyllands Amatørarkæologer  

Arkæologi Haderslev 

Dalgade 7, 6100 Haderslev 

27. marts , kl. 19:00 21:00

Læserinteraktioner

Skriv et svar